På den baggrund havde RCT 24/4- 2008 foretræde for Folketingets Retsudvalg. Her redegjorde man kort om for RCTs holdning og resummerede RCTs høringssvar:

Torturforbrydelsens særegne karakter

• Tortur er en af de groveste internationale forbrydelser og der er et absolut forbud mod tortur.
• Tortur er en sammensat forbrydelse, som har et helt særegent gerningsindhold:

1) Den objektive del består af: Vold, tvang, embedsmisbrug, mv.

2) Den subjektive del består af: Forsæt til begå den objektive del og forsæt til at skaffe oplysninger eller en tilståelse, mv.

• De eksisterende bestemmelser i straffeloven er ikke tilstrækkelige til at ”fange” den subjektive del af torturens særlige gerningsindhold.
• Ingen særskilt torturbestemmelse svarer til ingen særskilt voldtægtsbestemmelse. Hvis man ikke havde en voldtægtsbestemmelse ville voldtægt kun kunne straffes som vold og tvang.
• FNs komité mod tortur har klart udtalt, at torturkonventionen indebærer en pligt til at indføre en særskilt bestemmelse om tortur, jf. komitéens rapport om Danmark, CAT/C/DNK/CO/5 (2007)

Signallovgivning

• Terrorisme, menneskehandel og kvindelig omskæring er blevet særskilt kriminaliseret i straffeloven, selv om de – ligesom tortur - allerede var strafbare efter de daværende regler. For disse forbrydelser valgte man ikke at indføre strafudmålingsbestemmelser.
• Bestemmelsen om menneskehandel begrundedes med, at man ville styrke det strafferetlige værn og sende et signal om, at det er uacceptabelt i Danmark.
• Bestemmelsen om kvindelig omskæring begrundedes med, at det er et alvorligt indgreb, som regeringen ønsker at tage afstand fra.
• Bestemmelsen om terrorisme begrundedes med, at regeringen ønskede at signalere, at terrorisme er uacceptabelt i et demokratisk samfund.
• Rangerer tortur ”lavere” end menneskehandel, kvindelig omskæring og terrorisme?

Forældelse

• En forældelsesfrist medfører, at en del torturbødler aldrig vil kunne retsforfølges ved danske domstole, da mange sager først når anklagemyndigheden mange år efter torturen er begået.
• Statsadvokaten for særlige internationale straffesager har måttet henlægge 11 sager om tortur pga. straffelovens almindelige regler om forældelse.
• Lovforslaget indebærer, at ens torturhandlinger behandles forskelligt. Torturhandlinger begået i fredstid vil blive forældet (med mindre de medfører offerets død), mens torturhandlinger begået i krigstid er uforældelige, jf. STRL § 93a.
• Det forhold, at der er store bevisvanskeligheder forbundet med efterforskningen af tortur-sager, bør ikke indvirke på muligheden for at rejse sådanne sager efter straffeloven.
• FNs komité mod tortur har klart udtalt, at torturhandlinger bør være uforældelige pga. deres alvorlige karakter, jf. komitéens rapport om Danmark, CAT/C/DNK/CO/5 (2007).

Torturbegrebet (definition)

• Straffelovens definition af tortur bør stemme overens med definitionen i torturkonventionen.
• Den foreslåede definition adskiller sig fra torturkonventionens definition på to punkter:

1. Opregningen af formålet med torturen er udtømmende og indeholder ikke alle de formål, som kan forekomme i praksis.

2. Personkredsen omfatter ikke private personer, som udfører tortur på opfordring af eller med samtykke fra en offentlig myndighed, dvs. tilfælde, hvor tortur ”udliciteres”.

RCT har tidligere i et høringssvar rådets anbefalinger og foreslår i stedet, at en egentlig bestemmelse mod tortur kommer med i straffeloven. Læs mere her

.