Rehabilitering af torturoverlevere på RCT
Siden 1982 har RCT behandlet torturoverlevere i helhedsorienterede tværfaglige behandlingsforløb. Da RCT’s rehabiliteringsvirksomhed i januar 2006 kom under Sygehusloven blev behandlingsstrukturen omlagt, så der nu er 3 tværfaglige teams, hvori indgår psykologer, psykoterapeuter, læger, socialrådgivere og fysioterapeuter. Formålet med behandlingen er at forbedre og lindre de lidelser, som ofte er kroniske, og som er påført under tortur, forfølgelse eller krig.
De 3 tværfaglige teams tilbyder individuel rehabilitering, familierehabilitering og grupperehabilitering. Inden behandlingen indledes, gennemgår alle 4 forundersøgelser for at afklare problemstillingerne. Herefter drøftes resultaterne med klienten, og der tages stilling til hvilket behandlingstilbud, det er hensigtsmæssigt at tilbyde.
1) Individuel rehabilitering
Et team bestående af læge, fysioterapeut, psykoterapeut, psykolog og socialrådgiver rehabiliterer klienter tværfagligt, men med individuelle sessioner. Behandlingsforløbet strækker sig gennemsnitligt over 1 år, og behandlingen fokuserer på at give klienterne en øget funktionsdygtighed tilbage og at gøre dem mere aktive i hjemmet, på arbejdet og i samfundet. Behandlingen fokuserer på klientens største problemer, der som oftest er smerte, angst, genoplevelser, aggressivitet, isolation, inaktivitet og søvnforstyrrelser som mareridt, indsovningsproblemer og afbrudt søvn. Et kriterium for individuel behandling er bl.a., at klientens psykiske tilstand ikke muliggør behandling i gruppe.
2) Familierehabilitering
Rehabilitering af familier, hvor både børn og forældre har behov for behandling, varetages af et team bestående af psykolog med erfaring i arbejdet med familier og børn, familieterapeut, socialrådgiver, læge og fysioterapeut. Efter behov har teamet mulighed for at behandle forældre gennem individuelle samtaler og fysioterapi, men fælles for teamet er, at alle behandlerne uanset fagområde har fokus på hele familiens samlede situation. En vigtig del i familiebehandlingen er netværksmøder, som skaber kontakt med skole, kommunale sagsbehandlere, børneinstitutioner og andre personer, som ud over RCT har stor betydning for familien. Også i dette team behandles de grundlæggende følger af tortur og krigstraumer, såsom PTSD (post traumatic stress disorder), smerte, angst, søvnforstyrrelser, aggressivitet og depression.
3) Grupperehabilitering
Et team bestående af læge, fysioterapeut, socialrådgiver, psykolog og med tolkeassistance varetager grupperehabiliteringen, der består af ”Smerteskolen” og en tværfaglig grupperehabilitering.
Smerteskolen
Smerteskolen indeholder en gennemgang af de smertemekanismer, som ligger til grund for de kroniske smerter, som torturoverlever oplever dvs. både muskel- og nervesmerter. Ved første møde med klienterne er hele teamet til stede for at skabe den bedst mulige basis for den fortsatte rehabilitering.
I Smerteskolen diskuteres også forskellige typer af smertebehandling, såvel medicinske som fysioterapeutiske og psykologiske. Også emner som stress, depression og angst i forhold til smerte tages op. Smerteskolen strækker sig over 10 sessioner à 2 timers varighed, og der er i de fleste tilfælde 2 behandlere til stede; dog er alle behandlere til steder under første og sidste session til evaluering og fælles diskussion. Efter hver session udfærdiges et skriftligt resumé, som oversættes og udleveres til klienterne.
Tværfaglig grupperehabilitering
Disse gruppetilbud fokuserer på fysisk aktivitet og følelser omkring de torturfølger, klienterne har. De gennemføres med 2 ugentlige sessioner á 2 timers varighed med fysioterapeut og psykolog og i mindre grad deltagelse af læge og socialrådgiver. Typiske emner, der tages op i grupperne, er sorg og tab, integrationsproblematik, sprog og arbejde, flugt og tryghed samt problemer som følge af eksilsituationen. I det ca. 1-årige rehabiliteringsforløb fokuseres der i perioder også specifikt på PTSD-problematikken, søvnproblemer og angst. Under rehabiliteringsforløbet får klienterne individuelle hjemmeopgaver rettet mod deres specifikke personlige problemer, som f.eks. at føre søvndagbog. Hjemmeopgaverne diskuteres i gruppen sammen med psykologen.
Videnskabelige studier af andre patientgrupper end torturoverlevere har påvist, at der er et stort potentiale i grupperehabilitering ved at anvende gruppens erfaringer og i fællesskab formulere mestringsstrategier. Under hele rehabiliteringsforløbet har klienterne, efter teambedømmelse, også mulighed for individuelle samtaler med behandlerne, f.eks. for behandling af nervesmerter, depression eller panikangst.
De anvendte rehabiliteringsmetoder er alle baseret på evidensbaseret viden på rehabiliteringsområdet med fokus på smerte, PTDS, depression og angst. Yderligere studier af tværfaglig behandling af torturoverlevere er både ønskværdige og nødvendige, og for yderligere at kunne forbedre behandlingstilbudene fremover er der planlagt et samarbejde mellem RCT’s Rehabiliterings- og Forskningsafdeling.
Referencer
Quiroga J, Jaranson JM: Politically-motivated torture and its survivors: A desk study review of the literature. Torture 15 (2-3), 2005 (Thematic issue)
Hinton D., Chhean D., Pich V., Safren S., Hofman S., Pollack M. A randomized controlled trial of cognitive-behavior therapy for Cambodian refugees with treatment-resistant PTSD and panic-attacks: a cross-over design. Journal of Traumatic Stress 18, (6) 617-629, 2005
Bisson J., Andrew M.: Psychological treatment of post-traumatic stress disorder (PTSD) (Cochrane Review). The Cochrane Library, issue 2, 2005.
Morley S., Eccleston C., Williams A. Systemic review and meta-analysis of randomized controlled trials of cognitive behaviour therapy and behaviour therapy for chronic pain in adults, excluding headache. Pain, 80(1-2) 1-13. 1999
Guzman J., Esmail R., Karjalainen K., Malmivaara A., Irvin E., Bombardier C. Multidisciplinary bio-psycho-social rehabilitation for chronic low-back pain (Cochrane Review) The Cochrane Library, issue 2, 2005
Se RCTs rehabiliteringspersonale her