Henvisning til behandling i RCT skal ske via egen læge eller anden speciallæge. Henvisningen sker ved, at lægen udfylder et henvisningsskema, som skal bekræftes med klientens egen underskrift, og som derefter sendes til RCT.
RCT har en henvisningsblanket, der kan downloades via linket herunder. Når RCT modtager henvisningen, sker der en visitation ud fra oplysningerne, og hvis torturoverleveren tilhører RCT’s målgruppe, sættes denne på en venteliste, og der skrives til henviser og klient, hvor lang ventetid, der må påregnes. I ventetiden vil klienterne blive indkaldt til 4 forundersøgelser, en social, en psykologisk, en fysioterapeutisk og en lægelig, hvor klienternes problemstillinger afdækkes. Derefter arrangeres et møde med klienten om en fremtidig plan, hvorefter de bliver skrevet på intern venteliste til rehabilitering.
Hvem kan henvises
- Personer, som har været udsat for tortur, andre former for organiseret vold eller traumatiske hændelser i form af oplevelser under krig, borgerkrig samt politisk forfølgelse, der har ført til alvorlige psykiske, fysiske og sociale problemer.
- Personer, som lever sammen med en traumatiseret person, og som selv er påvirket heraf.
Torturoverleveren skal kunne indgå aktivt i et tværfagligt helhedsorienteret behandlingstilbud, hvilket erfaringsmæssigt indebærer, at vedkommende ikke har et ubehandlet misbrugsproblem, er langvarigt psykotisk, lider af en alvorlig urelateret personlighedsforstyrrelse eller er svært suicidaltruet.
Download henvisningsskema her